Østermarie Billard klub har fået noget af en opgave stillet i udsigt til weekendens elitedivisionskampe.
Det bliver nemlig to af de helt store klubber i landet der kommer til Østermarie. Lørdag kl.13 går det løs mod Frem fra Kolding, der de sidste mange år været blandt medaljetagerne om DM titlen.
- "Søndag kl. 9.00 spiller vi mod de bedste af de bedste, nemlig Bristol fra Odense. De stiller op med en levende legende ved navn Johnny Hansen. Johnny har omkring 70 gange lukket i en indgang til 800 point.", lyder det fra Freddy Edward på den bornholmske side af bordet.
Begge dage bliver det meget svært for Østermarie spillerne mod disse fantastiske spillere, men holdet vil gøres deres bedste for at mindske nederlaget. Efter weekendens kampe ser de frem til mødet mod mere jævnbyrdige modstandere senere på sæsonen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.