Tampen brænder for Hotel Hammersø hest
Arkivfoto

Tampen brænder for Hotel Hammersø hest

AF CARSTEN BUNDGAARD / Fredag 15-4-16 - 08:05

TRAV - Efter en noget broget indledning på karrieren, har den bornholmsk ejede og tillige opdrættede travhest Alion fået farten op.

Den er helt klart i fremgang, fortæller Christian Clausen på vegne af hestens træner Steen Juul.

Alion var sidst overraskende toer, spillet til 20 gange pengene, med Steen Juul i sulkyen. Yderst sjældent Steen Juul kører løb så lidt betroet af gamblerne.

- Alion starter igen på søndag. Vi tror hun kan være blandt de tre første igen, siger Christian Clausen til Bornholm.nu.

Fireårshoppen Alion ejes af Nina Kjær og Birger Jørgensen, som driver Hotel Hammersø. Alion havde fødselsdag i mandags den 11. maj, idet Birger Jørgensen trak hende ud af moderen, den 11. maj 2012.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU