Ved de indvividuelle danmarksmesterskaber i badminton for ungdom lykkedes det at hjemføre to guldmedaljer til Bornholm.
Mathias Christiansen, ASG/TIF og Mark Kruse, Knudsker vandt i hhv. finalen i mixeddouble i U13 og herredouble i U17.
Mathias Christiansen og hans makker Sandra Maria Jensen fra Solrød gjorde det aldeles overbevisende i finalen i U13, hvor de vandt med 21-7 og 21-15. Mathias nåede også semifinalen i både single og herredouble.
Mark måtte ud i en lang og spændende 3-sæt kamp i herredouble i U17 sammen med Mads Pedersen, Solrød før sejren og DM-titlen var i hus. Finalen blev vundet med 19-21, 24-22 og 21-16 over DM-mesteren i single Emil Holst, Solrød og Nicklas Nøhr, Næstved.
"Det var kampe med en meget høj puls, selvfølgelig mest på banen men sandelig også på tilskuerrækkerne" tilføjer Bjarne Kruse fra DBf-Bornholm med henvisning til de tætte opgør.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.