To travheste har skiftet stald
Donerailrose har skiftet træner efter finalen i Erling Rügge Memorial. Foto: Torben Ager / Travfoto Bornholm

To travheste har skiftet stald

AF CARSTEN BUNDGAARD / Torsdag 27-5-21 - 09:15

TRAV - To travheste på Bornholm over middel har byttet træningskvarter. Donerailrose og Enzo Brogård. Fra John Gommans til Anja Sonne.


Donerailrose gik to stærke løb på Bornholm forleden i Erling Rügges Memorial. Først med sejr i indledende afdeling, og så som førende i finalen, indtil den galoperede kort før mål, som muligvis kostede den gode traver sejren.

Enzo Brogård skulle også have startet i mandags, men udgik med feber. Den har leveret to gode løb på Bornholm siden ankomsten til øen med tredjeplads – respektive fjerdeplads.

Anja Sonne har siden 1. januar haft 53 starter med to sejre, med et begrænset hestemateriale.

Det skal blive spændende om hun kan fortsætte nyerhvervelsernes udvikling, som hestenes nu forhenværende træner John Gommans.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2021 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU