Efter en skuffende 2014 sæson med en fjerdeplads som bedst, blev den bornholmske travsports treårsmester i 2013 solgt.
Tornado Årup skiftede samtidig miljø, fra Kim til Kim, afgang Kim Hjort og ankomst Kim Dahl.
- Vi er arbejdskammerater, fortæller Kim Dahl. Jeg har været godt tilfreds med hesten i træningen herhjemme. Den har ikke gået banejob for mig, men det vil snart ske. Vi når ikke første løbsdag, konstaterer Kim Dahl.
Tornado Årup vandt treårsmesterskabet forrige år foran tre heste i Frank Mikkelsens træning, i rækkefølge Twisr’n Shout, Temptation Will og Terminator.
Med købet af Tornado Årup har Kim Dahl handlet færdigt inden sæsonstarten. I stalden er også Frasse Boy, som blev købt i hovedstaden inden sæsonstarten i 2014.
De var meget stole ud indledningsvis, men i årets sidste løb på Bornholms Brand Park i fjor kom forløsningen, med sejren med Kim Dahl i sulkyen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.