Når onsdagens Softice løb afvikles med start fra Gudhjem Havn, påvirkes trafikken, dog kun ganske kortvarigt.
Skal man deltage i Soft Ice Løbet, så kom i god tid. Løbets deltagere og tilskuere opfordres til, at parkere i den øverste del af byen, meddeler Viking Atletik
Følgende veje og pladser vil blive afspærretParkeringspladserne ved Christiansøfarten vil være spærret fra midnat tirsdag til onsdag kl. 22:00.
Åbogade og den sydlige del af havnepladsen vil være totalt spærret onsdag i tidsrummet kl. 18:00 til 21:30.
Trafikken ned i byen (ad Brøddegade) bliver spærret onsdag ca. kl. 18:50 og der åbnes igen ca. kl. 19:45.
Der bliver samtidig flere restriktioner nede i byen, da ca. 800 løbere og formentlig et par tusinde tilskuere vil fylde godt op på vejene og især havnepladsen, hvor start og mål er placeret.
Politihjemmeværnet vil være tilstede.
Også busdriften bliver påvirket idet busrute 3 og 7 ikke kører ned til stoppestedet på Gudhjem Havn mellem kl. 18:00 og 21:00. Det drejer sig følgende afgange, der kun kører fra Gudhjem Museum:
Rute 3 mod Rønne kl. 19:40
Rute 7B mod Svaneke kl. 20:45
Kim KofoedFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.