Travhesten Bobby Hallegård falder for aldersgrænsen til nytår, når alle hestene født i 1994 på papiret fylder 13 år. Usædvanligt er det dog at Bobby Hallegaard har startet 190 gange.
Der kunne være blevet til flere løbschancer i år, men Bornholms Travbane afsluttede sæsonen søndag, og efter en skade blev Bobby Hallegård hjemme i stalden hos Winnie Jensen. Hun har tidligere været staldmand for Bobby, da hesten var i træning hos Frank Mikkelsen. Tidligere på året fik hun hesten forærende af opdrætteren Carl Edvard Mogensen skriver Politiken.dk.
Bobby Hallegårds karriere blev helt usædvanlig, da den startede og vandt sit første væddeløb som toårs d. 13. oktober 1996 for Frank Mikkelsen, hvorefter hingsten fortsatte i præcis ti år med karriereslut i sidste uge. Det gav 49 sejre og præmier på 435.000 kr., hvoraf næsten 300.000 kr. er vundet på Bornholm, og det menes at være rekord.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.