Travhest i bornholmsk træning stopper karrieren.
Den franskfødte travhest Tsar de Retz blev i fjor udlejet til Bornholm, til Martin Sjøholm Jensen og hans familie. Den har deltaget i vintertræningen hos familien, men den otteårige vallak kommer aldrig til start på Bornholm.
”Den holder ikke som væddeløber, konstaterer Martin Sjøholm Jensen. Tsar de Retz blev importeret til Danmark af Flemming Mogensen i Nordsjælland, som fortsat ejer hesten, akkurat som han ejer Power Queen, som sæondebuterer på Bornholm på lørdag med Martin Sjøholm Jensens bedre halvdel Annette Jensen i sulkyen.
Power Queen er også udlejet til Martin Sjøholm Jensen og hans familie, et godt lejemål. Hoppen er helt dus med den 580 meter store bane i Almindingen, hvor hun i fjor vandt tre løb.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.