FODBOLD – NB Bornholm lagde ud i Københavnsserien med sejr over Frederiksbergholdet FA2000.
Tre point på kontoen i første runde blev virkeligheden for NB Bornholms mandskab mod nedrykkerne fra Danmarksserien FA2000 efter 2-1 på udebane på Frederiksberg.
Første halvleg sluttede kort før tid med en scoring til hjemmeholdet, men blot et minut inde i anden halvleg sørgede Claudi Espersen for NB Bornholms første scoring til 1-1.
Efter flere nærgående forsøg i begge lejre lykkedes det indskiftede Lasse Holmegaard af bringe NB Bornholm foran med 2-1 efter blot få minutter på banen og med et lille kvarter igen af kampen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.