Bornholmeren Ulrik Christoffersen har fået en drømmestart på 2015.
Hans trænede travheste har indløbet præmier for omkring 60.000 kroner siden 1. januar, og mere kan måske følge i aften, på den svenske derbybane Jägersro i Malmö.
- Jeg tror på sejrschance til Ulricha Salløv, fortæller Ulrik Christoffersen. Hun gik fint sidst på Fyn, og det er vores bedste chance i aften, bedømmer bornholmeren.
Det er Lundens 25 dobbelte championtræner Steen Juul, som skal forvalte chancen i sulkyen.
Med i transporten over Øresundsbroen er også Roy. Her har Ulrik Christoffersen allieret sig med svenskeren Thomas Uhrberg som kusk. Thomas Uhrberg med derbysejr i både Sverige og Danmark.
- Jeg er tilfreds hvis Roy kommer i pengene. Tvivler på den er noget for spillerne, vurderer Ulrik Christoffersen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.