Badmintonspilleren Mathias Christiansen fra ASG/TIF, beviste i denne weekenden samt mandag, at han hører til blandt Danmarks absolut bedste i sin årgang for spillere op til 13 år.
Mandag deltog Mathias Christiansen i en U13 landskamp mod England, hvor Danmark vandt med klare 9-1 og Mathias sejrede i begge sine kampe mod de engelske par.
Mathias Christiansen blev af landstræneren bedt om at spille 1. herre double samt 1. mixed double men havde håbet på singlekampe da han tidligere på weekenden havde slået landsholdssinglerne ved et internationalt stævne i Hillerød.
Badmintonstævnet lørdag og søndag havde deltagelse af danske, finske, svenske og ikke mindst de engelske badmintonspillere og her var Mathias suveræn og opnåede guld i herre single, guld i herre double samt bronze i mixed double.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.