TRAV - Dansk trav- og galopsports største andelsstald Stald KTAS oplever en vild succes for tiden. Siden forrige torsdag har staldens heste i dansk træning indløbet over 150.000 svenske kroner i præmier.
I dag følger mere måske, når staldens fløjhest Funny Boy er til start i Sveriges elitedivision V75.
På den svenske derbybane Jägersro med hestens træner Ken Ecce i sulkyen.
Stald KTAS med adskillige bornholmere som medlemmer har indtil i dag lejet Funny Boy, men i går valgte staldens ledelse at udnytte forkøbsretten til den dygtige fireårige hest, således den i dag debuterer som værende ejet af telefonstalden.
Syv væddeløbshesteStald KTAS blev stiftet i 1980. Foreningen har syv væddeløbsheste i dansk træning. Fem travheste og to galopheste.
Lørdag den 25. september kommer en busfuld af staldens medlemmer på besøg på den bornholmske travbane, for at overvære navnlig finalen i Golden League og øens 3-årsmesterskab.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.