LEDER - Folkekirken forvalter hvert år millioner af skattekroner. Det er penge, som alle kirkeskatteydere bidrager til – og som derfor bør forvaltes med samme åbenhed og ansvarlighed, som vi forventer i kommuner, regioner og stat.

I praksis har menighedsrådene stor magt. Det er her, beslutningerne træffes om drift, vedligeholdelse, ansættelser og investeringer i det enkelte sogn. Men selv om indflydelsen er betydelig, er indsigten for offentligheden ofte begrænset. Ikke alle menighedsråd offentliggør deres referater, og dermed bliver det vanskeligt for både kirkeskatteydere og lokalsamfund at følge med i, hvordan pengene bruges.


Når referater ikke er offentligt tilgængelige, forvaltes midlerne reelt i det skjulte. Det skaber afstand mellem beslutningstagere og dem, der betaler regningen. Og det underminerer tilliden til et system, som netop bygger på fællesskab og åbenhed.

Konsekvensen er ikke overraskende. Interessen for at stille op til menighedsrådsvalgene er lav. For hvem har lyst til at engagere sig i et organ, der for mange fremstår lukket og uigennemskueligt? Manglende åbenhed avler manglende engagement.


Folkekirken står allerede midt i store udfordringer med faldende medlemstal og vigende opbakning. Hvis kirken vil bevare sin legitimitet som en bred folkekirke, må den også leve op til moderne krav om gennemsigtighed. Offentliggørelse af dagsordener og referater bør være en selvfølge – ikke et valg.

Åbenhed er ikke en trussel mod menighedsrådenes arbejde. Tværtimod er det en forudsætning for tillid, engagement og fornyet interesse. Uden indsigt forbliver pengene skjult – og demokratiet i folkekirken svækket.

Bjarne Hansen
Chefredaktør

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.