LEDER - Når fødselstallene falder, og unge flytter, mærkes det i idrætsforeninger og kulturtilbud. Hold lægges sammen. Frivillige presses. Rekrutteringen svækkes.

Kommunen roser foreningslivet – og det er fortjent. Men ros er ikke en strategi.

Hvis vi vil bevare et levende civilsamfund, kræver det, at unge ser en fremtid på Bornholm. Det kræver attraktive ungdomsuddannelser, stærke folkeskoler og boliger til unge. Det kræver kultur- og fritidstilbud, der ikke konstant skal kæmpe for midler.


Foreningslivet kan ikke kompensere for strukturelle fejlprioriteringer. Det kan ikke alene løse konsekvenserne af faldende børnetal og manglende tilflytning.

Kommunen må beslutte sig: Skal ungdomspolitik være en udgiftspost, der løbende justeres, eller en investering i Bornholms sammenhængskraft?

Et levende civilsamfund opstår ikke af sig selv. Det skabes gennem politiske valg.

Bjarne Hansen
Chefredaktør

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.