LEDER - Bornholm er et lille samfund, hvor vi kender hinanden – og netop derfor er det ekstra alvorligt, når børn vokser op i fattigdom.

Tallene taler deres tydelige sprog. 4,6 procent af bornholmske børn lever i familier under fattigdomsgrænsen. Og værre endnu: Udviklingen står stille. Mens andre kommuner formår at rykke sig, er der på Bornholm ingen forbedring.

Det kan vi ganske enkelt ikke være bekendt.


Børnefattigdom er ikke bare et tal i en statistik. Det er børn, der ikke kan gå til fritidsaktiviteter, børn der mærker afsavn i hverdagen, og børn der starter livet med dårligere forudsætninger end deres jævnaldrende.

Konsekvenserne er veldokumenterede. Fattigdom sætter spor – i trivsel, i skolegang og i mulighederne senere i livet. Derfor er det ikke nok at konstatere, at niveauet er stabilt. Stilstand er i denne sammenhæng et svigt.


Bornholm har ellers stærke fællesskaber, et aktivt foreningsliv og en kommune, der ønsker at tage ansvar. Men tallene viser, at indsatsen ikke er tilstrækkelig.

Der er brug for mere målrettet handling.

Det handler om at sikre, at alle børn kan deltage i fællesskaber. Det handler om at styrke familier i udsatte positioner – både økonomisk og socialt. Og det handler om at prioritere området politisk, også når det koster.


For i sidste ende er spørgsmålet enkelt: Hvilket samfund vil vi være?

Et samfund, hvor vi accepterer, at nogle børn sakker bagud fra starten – eller et samfund, hvor vi løfter i flok?

Bornholm bør være det sidste. Og det kræver, at vi gør mere – nu.

Bjarne Hansen
Chefredaktør

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.