AAKIRKEBY – Bornholms Højskole har modtaget en bevilling på 1.978.000 kroner fra Nordea-fonden til projektet GRO.
Levende laboratoriumProjektet skal over de kommende tre år udvikle højskolen som et levende laboratorium for bæredygtig praksis, hvor elever og lokale borgere sammen skal arbejde med natur, fællesskaber og grøn omstilling.
Flere fokusområderIfølge højskolen er målet at skabe konkrete løsninger i hverdagen med fokus på blandt andet dyrkning, mad, fermentering, brygning, podning af frugttræer og grønne håndværk.
Projektet skal samtidig styrke samarbejdet mellem højskolen og lokalsamfundet på Bornholm, og tilrejsende vil også kunne deltage i ture og aktiviteter i naturen gennem GRO.
Del af større projektProjektet er en del af projektet Vekselvirke, som er et samarbejde mellem Nordea-fonden og Folkehøjskolernes Forening i Danmark.
Ideen til projektet GRO er derudover udviklet med opbakning fra flere lokale aktører.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.