70-årig i livsfare efter overfald

AF Bjarne Hansen / Torsdag 4-2-10 - 10:21

En 70-årig mand fra Tejn er indlagt på Rigshospitalet i København, og er livsfarligt kvæstet efter et overfald i Allinge onsdag formiddag.

Den 70-årige har skader i venstre hjernehalvdel, og er i livsfare, oplyser politikommissær Peter Jørgensen, der leder efterforskningen.

Bornholms Politi har anholdt den 23-årige mand, som overfaldet den ældre mand uden for SuperBrugsen efter et skænderi i brugsens kassekø.

"Uden for brugsen blev den 70-årige skubbet omkuld, og tildelt flere slag," forklarer Peter Jørgensen.

Umiddelbart kunne den ældre mand tage hjem, men i løbet af eftermiddagens blev han skidt tilpas, og mistede på et tidspunkt bevidstheden.

"En scanning har påvist en blødning i den ene hjernehalvdel. Hans tilstand beskrives som kritisk," siger Peter Jørgensen.

Den 23-årige er fra Sandvig, og vil formentlig blive fremstillet i grundlovsforhør torsdag.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


TOPNYHED

NYHEDER 29.1.26 23:30

Bornholm undtages fra krav til lægers patienttal

NAVNE 30.1.26 12:29
NAVNE 30.1.26 10:54