Det Kongelige Teater fortæller historien om vold, svigt og søskendekærlighed bag den berømte digter
RØNNE – Historien om den kontroversielle digter Yahya Hassan og hans familie kommer på scenen, når Teaterforeningen Bornholm mandag 2. november præsenterer forestillingen Familien Hassan på Rønne Theater.
Baseret på bogForestillingen er baseret på Steffen Stubagers bog fra 2024, hvor Yahya Hassans mor og fire søskende for første gang fortæller om familiens liv og opvæksten i boligområdet Trillegården ved Aarhus.
Det er en fortælling om søskendekærlighed, rodløshed, vold, kriminalitet, flygtningetraumer og sociale svigt.
Enorm opsigtYahya Hassan vakte enorm opsigt med sin digtdebut og døde i 2020. Tilbage stod en familie, som nu fortæller sin version af historien om digteren og det miljø, der prægede hans liv og forfatterskab.
Musik og dramaForestillingen er dramatiseret og instrueret af Sargun Oshana. De fire søskende spilles af Ellaha Lack, Zere Celik, Arian Kashef og Wahid Sui, mens musikeren Rezwan Taha medvirker med nykomponeret musik og sange.
Forestillingen varer to timer og 50 minutter inklusive pause og henvender sig til et voksent publikum.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.