Fortsætter med at forbedre travbanen
Arkivfoto: Kenneth Jensen

Fortsætter med at forbedre travbanen

AF BJARNE HANSEN / Fredag 3-3-17 - 21:57

TRAV – Bornholms Travselskab fortsætter med at forbedre forholdene på Bornholms Brand Park i Almindingen for både kuske, heste og publikum.

Det fortalte formand Thorkild Jensen, da travselskabet holdt ordinær generalforsamling på Kannikegård i Aakirkeby fredag aften.

Inden sæsonstart 2016 blev der foretaget forbedringer på banen for at banens dræn kunne fungere bedre.

- Men det blev lavet lidt for ringe – og nok for billigt - da vandet ikke kom væk. Der blev installeret varmt vand i staldene, sagde formanden.

Så nævnte han, at der til den kommende sæson er sket forbedringer af to af banens sving, idet der er gravet render, så vandet kan løbe væk naturligt, samt indkøbt nyt materiel, så banen kan vedligeholdes bedre. Også ved maskinholdepladsen er der gravet af, så regnvand kan løbe ud mod skoven i stedet for ind på banen.

- Bedre træningsmuligheder har været ønsket længe og nu er det blevet en mulighed for at lave det nord for travbanen, sagde Thorkild Jensen, som i den forbindelse takkede for økonomisk støtte fra Sparekassen Bornholms Fond og Brdr. E.S. og A Larsens Legat.

- Desværre har Naturstyrelsen dog et ønske om at begrænse, hvor og hvordan der skal trænes i statens skove, men vi arbejder videre med at finde den bedste løsning, betonede Thorkild Jensen.


Travselskabets formand Thorkild Jensen kunne fortælle om flere nye tiltag, som skal gøre travbanen bedre.

Bedre forhold for publikum
Formanden kunne også berette, at der efter sæsonen blev der taget hul på yderligere forbedring af banen og opførelse af en ny bygning til publikum.

- Bygningen er opført på den tidligere handicapparkering, som så er flyttet længere ned mod landevejen, men tættere på banen. En klar forbedring. Her vil de kunne se travløb uden, at der står publikum foran. Videotårnet er flyttet op ved den nye bygning. Den nye bygning er der også mulighed for at tilskuerne kan benytte taget som opholdssted, sagde Thorkild Jensen.

Også i den forbindelse kunne han takke Sparekassen Bornholms Fond og Brdr. E.S. og A. Larsens Legat for økonomisk støtte.

Billetsamarbejde
Formanden nævnte også, at der er indgået samarbejde med Brændesgårdshaven, Bornholmertårnet, Bornholms Tekniske Samling, Rø Golfbaner, Martin Andersen Nexø Mindestuer og Nexø Museum.

- Det er blevet til et billetsamarbejde til glæde for fælles gæster, konstaterede Thorkild Jensen.

Kasserer Jan Dahl kunne præsentere et årsregnskab med et overskud på godt 28.000 kroner, eller dobbelt så meget som året før.

Der var i 2016 indtægter for 3,5 mio. kr., hvoraf 1 mio. kr. var driftstilskud fra Dansk Travsports Centralforbund. I år er driftstilskuddet hæves med 350.000 kr., men der budgetteres forsigtigt med et overskud på 2.000 kr.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Mandag 9-3-26 - 10:32 Narko- og spirituskørsel endte i uheld
NYHEDER 9.3.26 10:32

Narko- og spirituskørsel endte i uheld

NYHEDER 9.3.26 17:57

23-årig mister kørekortet efter narkokørsel

Skal desuden betale en bøde på 34.500 kr.
NYHEDER 9.3.26 15:10

Ventetid på byggetilladelse halveret på Bornholm

Sagsbehandling faldet fra 224 til 116 dage
DØDSFALD 9.3.26 10:44
NYHEDER 9.3.26 10:35

Uønsket gæst bortvist to gange i Rønne

44-årig mand sigtet efter uro på café og beværtning
NYHEDER 9.3.26 10:33

Ung serietyv varetægtsfængslet

20-årig fra Rønne fængslet efter række af tyverier
NYHEDER 9.3.26 10:30

Mand med knive skabte utryghed i Pedersker

34-årig anholdt og sigtet for brud på knivloven
NYHEDER 9.3.26 10:28

Kvinde anholdt efter uro på bar i Rønne

46-årig blev sigtet efter episode i Store Torvegade
NYHEDER 9.3.26 08:30

Ny skov med 32.000 træer ved Hasle

Skovbadeskov skal give natur, biodiversitet og ro til sindet
LIVSSTIL 9.3.26 00:55

Pas på cyklen – og på hovedet

Foråret er højsæson for cykler – tjek udstyr og husk cykelhjelmen