SVANEKE – Stifteren af dronefabrikken Little Smart Things ApS, Esben Nielsens holdingselskab er opløst efter konkurs.
Selskabet Urmark Holding ApS ved Esben Nielsen, Urmarken 7, Svaneke, er opløst efter konkursbehandlingen blev afsluttet 28. juni, oplyser Erhvervsstyrelsen.
Urmark Holding ApS kom under tvangsopløsning og blev 31. marts erklæret konkurs. Kort efter stod det klart, at kreditorerne ikke fik dækkes deres tilgodehavender, da der ikke var midler ud over, hvad der medgik til dækning af omkostninger.
Little Smart Things ApS, som Esben Nielsen stiftede 6. februar 2013, blev erklæret konkurs 30. oktober 2015 efter et underskud på over 3 millioner kroner.
Det nordjyske dronefirma Sky-Watch opkøbte og overtog aktiviteterne i selskabet.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.