Ejerne leder fortsat efter nogen, der vil overtage minigolfanlægget og restauranten i Rønne – udbudsprisen er 9.950.000 kr.
RØNNE – Omkring et år efter at Juhls Minigolf & Restaurant blev sat til salg, er der fortsat ikke fundet en køber til oplevelsesvirksomheden på Sandemandsvej i Rønne.
Direktør Christina Juhl Sørensen har nu igen efterlyst mulige købere og opfordrer sit netværk til at sprede budskabet.
Ejerne ønsker at afhænde virksomheden efter fem år og oplyser, at Juhls fortsætter driften som normalt, indtil de rette nye ejere er fundet.
40.000 gæster om åretJuhls Minigolf & Restaurant har ifølge Christina Juhl Sørensen lidt over 40.000 gæster om året.
Ejendommen på Sandemandsvej 11 omfatter omkring 2.600 kvadratmeter bygninger på en 10.000 kvadratmeter stor grund. Foruden det indendørs minigolfanlæg er der restaurant, to barer, festsal, eventfaciliteter og industrikøkken.
Udbudsprisen er 9.950.000 kr.Ejerne fremhæver samtidig, at der er ekstra arealer både inde og ude, som kan bruges til at udvikle virksomheden yderligere.<
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.