AAKIRKEBY – Trods ufremkommelige eller sneglatte veje er der stadig forbavsende mange bilister, som kører på sommerdæk.
Det er erfaringen hos Michael Møller fra Bornholms Service og Skadecenter i Aakirkeby, som i disse dage skal hjælpe nødstedte bilister over hele øen.
- Vi har rigtig travlt og kommer ud til mange bilister, som ikke har skiftet til vinterdæk. Nogle kører endda på nedslidte dæk, og så er det helt umuligt at stå fast på vejene – og man er til fare for både sig selv og andre trafikanter, siger Michael Møller.
Han tilføjer, at en del af bilejerne vælger at få skiftet til vinterdæk, og sætte sommerdækkene på dækhotel til foråret.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.