Rønne Bio har på lørdag snigpremiere på "Anja og Viktor - Brændende kærlighed", en uge før danmarkspremieren 19. januar.
I "Anja og Viktor - Brændende Kærlighed" er Sofie Lassen-Kahlke og Robert Hansen tilbage som Anja og Viktor. Viktor har fundet sit drømmejob som brandmand, men Anja laver fortsat kun kaffe på reklamebureauet. Men så bliver hun gravid samtidig med, at hun får sit livs chance med en stor kunde.
Viktor lover at tage barselsorlov, men det er ikke let at være både en god mand, en god far og stadig en af gutterne. Og Anja finder ud af, at karrieren ikke er så lige til.
Danskerne har siden 1999 levet med Anja og Viktor, der blev skabt på baggrund af Dennis Jürgensens bog "Kærlighed ved første hik".
De har fulgt deres første forelskelse både som unge, og når den skulle stå sin prøve. Denne identifikation har gjort filmene til en af de største filmsucces'er.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.