BORNHOLM – Bornholms Teaters omrejsende Solskinsteater fik stor succes med sommerens forestilling Drømmen om Bornholm.
I alt overværede omkring 3.500 publikummer de 24 forestillinger i 15 byer. Det er 67 procent flere end året før, hvor godt 2.100 så forestillingerne.
Samtidig blev der spillet færre forestillinger, så det gennemsnitlige publikumstal pr. forestilling blev mere end fordoblet.
En ny evaluering viser, at samarbejdet med lokale borgerforeninger har haft stor betydning. Flere steder blev forestillingerne kombineret med fællesspisning og andre aktiviteter.
– Som egnsteater har vi et ansvar for at være et teater for hele Bornholm, også for dem, der ikke af sig selv finder vej til vores teatersal i Rønne, siger teaterchef Jens Svane Boutrup.
Solskinsteatret vender tilbage med en ny forestilling i august 2027.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.