SVANEKE - Steen Rasmussen Quintetto starter på onsdag en eksklusiv koncertturné på Svanekegaarden.
Kvintetten består af Fredrik Damsgaard, Lis Wessberg, Jacob Andersen og Jonas Johansen.
Med sig har de den italienske sangerinde og guitarist Barbara Casini som er med på deres netop udgivne album ”Canta”.
- Vi starter 19. september på Svanekegaarden i Svaneke og slutter 28. og 29. september i Montmartre i København, fortæller Steen Rasmussen.
Rutineret pianistPianisten Steen Rasmussen har bestyret tangenterne hos et utal af danske og internationale artister inden for jazz, pop og latin musik. Blandt andre Sanne Salomonsen, Danseorkestret, Søs Fenger, Silvana Malta, Lis Sørensen og Maria Carmen Koppel.
Fra udlandet kan nævnes Dee Dee Bridgewater, Airto Moreira, Toninho Horta, Robertinho Silva, Portinho og Kid Creole and the Coconuts!
Den italienske sangerinde og guitarist Barbara Casini er med på turnéen. ArkivfotoBand i særklasseSteen Rasmussen Quintetto har eksisteret siden 2007, og har for længst etableret sig som et af Danmarks i særklasse bedste musikalske bud på brasiliansk inspireret jazz, og bestående af nogle af Danmarks bedste musikere.
De har udgivet syv albums og har turneret i Danmark, Frankrig, Spanien, Ecuador, Columbia og Brasilien. Orkestret har igen og igen opnået fornemme anmeldelser af både deres albums og deres livekoncerter.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.