Bornholm har taget Svanekegaarden til sig

Bornholm har taget Svanekegaarden til sig

Tirsdag 7-6-16 - 23:26

Bornholm har taget Svanekegaarden til sig

SVANEKE – Tirsdag fejrede Svanekegaarden sit 25 års jubilæum, og her er talen, som formanden for Svanekegaardens Kunst- og Kulturforening, Vibeke Eskesen, holdt denne tale.

Svanekegaarden åbnede i sommeren 1991, og aktiviteterne lå primært om sommeren i turistsæsonen.

Preben Harris var kulturcenterets uvurderlige formand i de første 15 år, og han er stadig et stort aktiv for stedet og alle os, der har med det at gøre.

Et andet menneske som har tegnet Svanekegaarden og arbejdet utrætteligt for stedet igennem alle årene, er Annelise Molin; hun havde glædet sig til at være med i dag, men sådan skulle det ikke være. Hun døde for et par måneder siden. Annelise var et skoleeksempel på, at skal der ske noget, må man gøre noget, og havde hun ikke været så vedholdende og arbejdsom hele vejen igennem, ville Svanekegaarden ikke have været, hvad den er i dag.

Stedet åbnede som sagt i 1991, og for 14 år siden, i 2002 blev Svanekegaardens Kunst- og Kulturforening stiftet; foreningens formål var at inspirere fonden og sørge for kunst og kultur i huset uden for sæsonen – det var jo trods alt de 2/3 af året. Og Kunst- og Kulturforeningen blev oprettet med 0 kr. i kassen og en bestyrelse, der selv havde kaffe med til møderne; og Fonden og foreningen havde ikke meget med hinanden at gøre. Der var to af alting, to kaffedåser, to værktøjskasser, osv. osv. hver passede sit, har jeg fået fortalt.

Nu er der selvfølgelig heller ikke mange 11-årige, der er vilde med at få en baby på slæb. Men som årene gik, og de voksede til, nærmede de sig hinanden; de blev venner og hinandens fremmeste og uundværlige forudsætninger.

Kunst- og Kulturforeningen har nu omkring 500 medlemmer, og det er dem, der udgør grundstammen af besøgende uden for turistsæsonen. Og når Svanekegaardens samlede besøgstal i 2015 passerede de 15.000, er størsteparten af gæsterne nogle, som kommer uden for sæsonen. Det nævner jeg ikke, fordi jeg er formand for foreningen, - jeg sidder faktisk også i Fondens bestyrelse - men fordi det viser, at Bornholm har taget fødselaren til sig. Og hvis et sted skal overleve og leve, er den lokale forankring lige så vigtig som impulserne udefra. Man skal gå på to ben.

Hvor stort aktivitetsniveauet efterhånden er blevet, kan man aflæse på mange måder: Fysisk er stedet vokset og består nu ud over udstillingsbygning, værksted og salen, vi sidder i, af 3 kunstnerboliger. Og i 2015 har der boet 243 personer i Svanekegaarden, vi har haft 1343 overnatninger og – som sagt – de 15.000 gæster.
Der er et kunstudvalg og et musikudvalg.

Der er arbejdsgruppen, som for seks år siden startede LitteraturforumBornholm, med 6 årlige forfattermøder, hvis arrangementer stadig nærmest er overtegnede, inden de annonceres; og sidst, men ikke mindst alle de uundværlige frivillige.

Og til at holde styr på det hele, er der en administrator (Mie Hjort) og en pedel (Lars Hansen) – begge på fuld tid og i tæt samarbejde med stedets fem medlemmer store forretningsudvalg, der repræsenterer de to bestyrelser i det daglige.

Jo, fødselaren byder på kulturoplevelser af høj kvalitet inden for mange genrer, med kunstnere, som man normalt skal tage til større byer end Svaneke for at opleve. Svanekegaarden (multikulturhuset, som jeg gerne ville og burde kalde det, hvis ikke det var sådan et grimt ord) kan og skal rumme alle genrer; de krav, fødselaren stiller til indholdet, går på ikke på genrerne, men på kvaliteten, for den skal være i orden.

Det har også efterhånden udviklet sig et nært samarbejde med de øvrige professionelle kulturinstitutioner på øen. Ud over foreningerne i og omkring Svaneke, samarbejder Svanekegaarden og Kunst- og Kulturforeningen blandt andet med Bornholms Musikfestival, Bornholms Musikforening, Teaterforeningen Bornholm og Rønne Theater, Bornholms Museum, Bornholms Kunstmuseum, Glas- og Keramikskolen i Nexø, - for lige at nævne nogle stykker. Og så er dukketeaterfestivalen, Bornholm Puppet Festival også forankret i Svanekegaarden. Stor tak til jer alle sammen – og til pressen, ikke at forglemme

Jo, fødselaren er vokset op, har udviklet og dannet sin multikulturelle identitet som en af øens værdifulde kulturinstitutioner: 25 år, smuk og sund.

Basiskosten har bestået af engagement, arbejdskraft og et lille, men stabilt økonomisk grundlag; ingen af delene kan undværes – og de vitaminpiller fødselaren ind imellem har kunnet hente på sponsorapoteket har givet lidt farve i kinderne, og kræfter til at komme igennem vinteren, når den var ved at blive lige lovlig lang og mørk.

Og jeg ved, at jeg ikke tager munden for fuld, når jeg siger, at det, der foregår i Svanekegaarden, både er med til at løfte Bornholms image uden for øen og glæde de mange, der kommer her på stedet, uanset om de er bornholmere eller noget helt andet. Vi er stolte af Svanekegaarden.

Derfor en varm tak til jer, der satte barnet i verden og hjalp det til at blive voksent.

Og, fødselsdagsbarn – gid den gode lykke må følge dig i mange, mange år.

Til lykke med dagen.


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Fredag 13-3-26 - 22:18 Ældrerådet skal give input til udvikling af nyt boligområde
NYHEDER 13.3.26 22:18

Ældrerådet skal give input til udvikling af nyt boligområde

NYHEDER 13.3.26 23:43

Færre lastbiler med Bornholmslinjen

Lastbiltrafikken på ruterne Rønne-Ystad og Rønne-Køge faldt 13 procent
NYHEDER 13.3.26 22:04

24-årig tiltalt for farlig kørsel i Nexø

Passager sad med overkroppen ude af bilens vindue
KULTUR 13.3.26 21:49

Flere virksomheder støtter Rønne Theater

Venneforeningen har nu 173 medlemmer og kontingentindtægter på 71.500 kroner
NYHEDER 13.3.26 20:09

Renoveringer på vej på travbanen

Flere forbedringer planlægges på Bornholms Brand Park
NYHEDER 13.3.26 20:07

Statsstøtte til travsport falder fra 2027

Udlodningsmidler udfases – banerne skal selv tjene flere penge
NYHEDER 13.3.26 20:03

Travselskabet tæt på balance i 2025

Underskud på 28.000 kr. efter et økonomisk tilfredsstillende år
NYHEDER 13.3.26 20:01

Travbanen vil have flere tilskuere

Besøgstallet faldt i 2025 – nu vil Travselskabet øge publikum med 10 procent om året
NYHEDER 13.3.26 13:41

30 dages fængsel for narkobesiddelse

27-årig mand dømt ved Retten på Bornholm – narkotika blev konfiskeret
NYHEDER 13.3.26 11:00

Flere unge på Bornholm vælger erhvervsuddannelse

Søgningen til EUD stiger, mens færre søger gymnasiet
SPORT 13.3.26 09:22

Byggematador køber anpart i Keenly

Interessen for erhvervsklubben omkring travhesten vokser på Bornholms Brand Park
NYHEDER 13.3.26 08:59

Elforbruget slog rekord i årets første måneder

Både januar og februar satte nye rekorder – og siden nytår er døgnrekorden slået 17 gange