RØNNE – På lørdag lægger Bornholmsk Amatørscene ud med den første af syv forestillinger i Erichsens Gård i Laksegade i Rønne.
Alle lørdage er det dialektkomedien "Episode" af Hans Hjorth, som bliver opført.
Det sker i samarbejde med Bornholms Museum, som ønsker mere liv i den gamle gård, oplyser Bodil Lundqvist, formand, Bornholmsk Amatørscene.
- ”Episode” er en herlig lille dialektkomedie skrevet af Hans Hjort netop til sådanne små episoder, som det bliver på de skrå og toppede brosten i haven på Erichsens Gård. Stykket handler om de sprogforvekslinger, der kan opstå, når en turist kommer og spørger et ældre bornholmsk ægtepar om vej til Rønne Theater, fortæller Bodil Lundqvist.
Stykket varer i ca. 15 minutter og spilles af Signe Koefoed som turisten, Niels Ole Blem og Bodil Lundqvist som det ældre ægtepar.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.