RØNNE – De to super-guitarister Mika Vandborg og Søren Andersen er igen på tour med deres Electric Guitars, og fredag aften spiller de i Raschs Pakhuz i Rønne.
Søren Andersen og Mika Vandborg hører til blandt landets bedste guitarister. De har hver deres tilgang til guitaren og spiller på forskellige måder, som supplerer hinanden og giver en stor alsidighed og forskellighed i både numrene og oplevelsen.
Udlandet har også fået smag for bandet, og de er netop blevet signet i Japan, og i 2015 spillede de koncerter i USA, Tyskland, Frankrig og Sverige. Og så er de at finde på mange af sommerens festivaler.
Electric Guitars kommer lige fra studiet, hvor de i marts har færdiggjort deres nye album. Det kommer på gaden til september.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.