RØNNE - Familieeventyret ”Hulemanden Sten” har lørdag premiere i Rønne Bio.
Den amerikanske animationsfilm, der oprindeligt hedder ”Early Man”, er med dansk tale og foregår i forhistorisk tid, nærmere bestemt stenaldertiden.
Hulemanden Sten og hans bedste ven Grøffe bor sammen med en flok excentriske typer. Sten drømmer om at jage mammutter og tage på eventyr, men eventyret finder ham, da en ny slags fjende, den mægtige Lord Snøp fra bronzealderbyen, invaderer den idylliske dal.
Nu må Sten samle klanen i et sidste forsøg på at vinde dalen tilbage, og slaget kommer til at foregå på en forhistorisk fodboldbane.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.