Grotesk komedie på Rønne Theater
Foto: Camilla Winther

Grotesk komedie på Rønne Theater

AF BJARNE HANSEN / Mandag 15-10-18 - 06:52

RØNNE – Det Kongelige Teater kommer næste mandag, 22. oktober til Rønne Theater med den groteske men morsomme komedie ”Præsidentinderne”.

De medvirkende er Kirsten Olesen, Karen-Lise Mynster og Stine Schrøder Jensen.

Den østrigske, stærkt provokerende, dramatiker Werner Schwab debuterede i 1990 med ”Præsidentinderne” – det første af fire dramaer, der fik betegnelsen Fækaliedramaer.

Det er Teaterforeningen Bornholm, der har bestilt opførelsen af stykket, der handler om tre rengøringskoner, der tørner mod hinanden i et usselt køkken. I et bombardement af ord og iført gummihandsker punkterer de hinandens livsløgne.

Stykket er et sønderrivende råb fra samfundets bund, Europas skraldespand. Et råb, der høres igen i dag. For selvom lortet er usynligt for de fleste, betyder det ikke, at det ikke eksisterer, og at der ikke er nogen, der skal tage hånd om det. Forfatteren giver på brutal og humoristisk vis stemme til dem, der bogstaveligt talt tager hånd om det. Stilen er brutal. Alt udpensles på en stærkt underholdende måde.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

UGENS MEST LÆSTE

DØDSFALD Fredag 9-1-26 - 11:21
Dødsfald
DØDSFALD Søndag 11-1-26 - 16:21
Dødsfald
DØDSFALD Lørdag 10-1-26 - 09:44
Dødsfald
DØDSFALD Tirsdag 13-1-26 - 08:27
Dødsfald
DØDSFALD Tirsdag 13-1-26 - 16:09
Dødsfald

Flere nyheder

PÅ FORSIDEN NU