SVANEKE – Svanekegaarden byder tirsdag og onsdag på jazz for både voksne og børn.
Casper Mikkelsens Dejlige Jazzband er på besøg, og tirsdag aften er med stemningen fra dansehaller, smugkroer og stumfilmsbiografer i 1920’rne og 30’rnes New Orleans, Chicago og New York.
Bandet består af Casper Mikkelsen (trommer), Jesper Løvdal (saxofon), Zier Romme Larsen (piano) og Morten Ankarfeldt (bas).
Sammen har de spillet over 100 koncerter alene i de forløbne par år.
Onsdag optræder bandet for børn, og fortæller trommernes og jazzmusikkens historie fra Afrikas savanne til New Yorks asfaltjungle.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.