RØNNE – Det er ved at være sidste chance for at se Bornholms Teaters anmelderroste forestilling Leve Livet på Rønne Theater.
Der spilles i aften, fredag og lørdag kl. 19:30.
Lørdag vil der forinden være et særarrangement med instruktøren Jens Svane Boutrup, der vil fortælle om tilblivelsen af forestillingen, samt de tanker han har gjort sig omkring processen og budskabet i stykket, som blandt andet er blevet rost for det høje skuespilniveau.
Selvom der stadig er ledige pladser, mærkes det også tydeligt i billetsalget, at flere og flere har fået lyst til en tur i teatret her på falderebet, oplyser Kim Caspersen, Bornholms Teater.
Foredraget foregår kl. 18.30 i Rønne Teaters foyer, og er udelukkende et tilbud til publikum, der har købt et Kulturugebadge – der opkræves til gengæld ikke yderligere entré til foredraget.
Tilmelding til foredraget skal ske i billetsalgets åbningstid kl. 15:00 – 17:00 på tlf. 56 95 07 32 eller ved personligt fremmøde.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.