Jazzfestivaler gav underskud

AF Bjarne Hansen / Mandag 16-1-12 - 09:44

Festivalen Østersøjazz i Nexø gav sidste år et underskud på 30.000 kroner, og det udløser en kommunal underskudsgaranti.

Det er et underskud, der er tre gange så stort som budgetteret.

Østersøjazz har nu søgt Musikrådet under Bornholms Regionskommune om ikke beløbsmæssigt angivet tilskud eller underskudsgaranti til brug for dette års festival.

Musikrådet bevilgede sidste år en underskudsgaranti på 10.000 kr. til festivalen. På grund af underskuddet udløses kommunens garanti.

Allinge Jazz Festival har også aflagt regnskab for 2011. Det udvisende et underskud på knap 27.000 kr., der udløste Musikrådets underskudsgaranti på 10.000 kr.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU