Tobias Aabye Dam mangler over 63.000 kroner for at kunne gennemføre et koncert- og workshopprojekt med klassisk musik 22.-28. august 2011 på Bornholm.
Det samlede budget lyder på 93.100 kr. og efter deltagerafgifter og entréindtægter er der et støttebehov på 63.100 kr.
Tobias Aabye Dam har derfor søgt Musikrådet under Bornholms Regionskommune om et tilskud på 20.000 kr.
Workshoppen vil være af en uges varighed, hvor 8-10 unge, nordiske klassiske sangere og instrumentalister, der har potentialet og ønsker om at gøre musikken til deres levevej, vil få vejledning og undervisning af professionelle og erfarne instruktører. Hertil kommer fire offentlige koncerter med varieret indhold og et foredrag.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.