Gode anmeldelser – men svigtende publikum i Bornholms Teater, som fik 4,4 mio. kr. i tilskud
RØNNE – Bornholms Teaters forestilling TURIST, opført tre gange i februar 2024 på Rønne Theater, tiltrak blot 369 publikummer og indbragte kun 16.636 kr. i billetindtægter – langt under det budgetterede beløb på 125.000 kr.
Forestillingen, skabt af den amerikanske teatermand Kevin Doyle, undersøgte Bornholms rolle som turistdestination gennem interviews, arkivmateriale og video – primært på engelsk.
TURIST blev rost for sin nytænkning og dybde, men den eksperimenterende form og begrænsede spilletid tiltrak kun få publikummer.
Forestillingen blev støttet af lokale fonde, så de samlede indtægter endte på 523.932 kr., hvor budgettet oprindeligt lød på 1.250.000 kr.
Bornholms Teater modtog som egnsteater i 2024 i alt 4.383.342 kr. i statslige og kommunale tilskud. Tilskuddet pr. solgt billet var altså cirka 11.882 kroner.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.