AAKIRKEBY – Den planlagte arbejderby med plads til op mod 500 arbejdere ved Kannikevangen i Aakirkeby vil få en væsentlig påvirkning af landskabet.
Det fastslår Bornholms Regionskommune i miljørapporten til lokalplanforslaget for området.
Kommunen har undersøgt otte forskellige miljøforhold, herunder natur, vandmiljø, trafik og trafiksikkerhed. Kun påvirkningen af landskabet vurderes som væsentlig.
Boliger i to etagerPlanerne giver mulighed for at opstille midlertidige arbejderboliger i op til to etager på det kommunalt ejede areal.
For at begrænse den visuelle påvirkning skal der blandt andet etableres beplantningsbælter og plantes træer omkring bebyggelsen.
Afstand til naboerBoligerne skal desuden placeres med størst mulig afstand til de omkringliggende naboer.
Trods disse tiltag vurderer kommunen, at arbejderbyen vil ændre landskabet væsentligt.
Arbejderboligerne skal blandt andet huse medarbejdere i forbindelse med etableringen af Energiø Bornholm. De første ventes at kunne flytte ind i sommeren 2027.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.