Kunsthåndværk sælges på marked

Kunsthåndværk sælges på marked

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 14-7-16 - 06:50

SVANEKE – På lørdag afholder Svanekegaarden det årlige Kunsthåndværkermarked, som er blevet en populær tradition.

Markedet holdes udendørs i de smukke omgivelser i haven og gården.

- Men bliver det dårligt vejr, så rykker vi indenfor, siger Mie Hjort, administrator på Svanekegaarden.

Der vil være unikke arbejder af bornholmske kunstnere som keramik, glas, tekstil, strik, smykker, træ, foto, akvareller, grafik og meget mere i boderne.

- Der bliver også mulighed for at købe et stykke hjemmebagt kage, en kop kaffe eller noget koldt til denne hyggelige begivenhed, hvor der er fri entré, fortæller Mie Hjort.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU