RØNNE - Fredag aften fyldte Anders Dohn Musikhuzet på Store Torv i Rønne med sine danske oversættelser af den nyligt afdøde Leonard Cohens sange.
Det blev på flere måder en mindeværdig koncert.
Den canadiske digter, forfatter, sangskriver og sanger Leonard Norman Cohen døde 7. november, og han nåede at blive 82 år gammel.
Anders Dohn optrådte med en perlerække af Cohen-fortolkninger sammen med sin folk-jazz trio, som kalder sig ”Gæsterne”, efter én af Cohens centrale sange.
Det blev en varm og nostalgisk aften, hvor et helt fyldt Musikhuzet mindedes Leonard Cohen og genhørte nogle af hans mest populære sange i et sprog, der er til at forstå.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.