HISTORISK - Bornholm, Gotland og Øland har hver deres skikke. Nogle runeindskrifter i korportalen til Sankt Nikolai kirke i Simrishamn, har været der ved en af indgangene til kirken siden middelalderen, men de er de anbragt på en sådan måde, så de først
blev opdaget for nylig.

Åben og skjult brug
Repræsentanter for det svenske Runverket, som er en del af Riksantikvarieämbetet, overvejede derfor forskelle i brugen af runeskrift i på den ene side private, diskrete sammenhænge og på den anden side på offentlige, udadvendte steder.

Ved Skånes østkyst var de i dele af middelalderen og efter reformationen i det danske riges periferi. Kan det have været upassende eller uhensigtsmæssigt at bruge runer åbenlyst? Disse spørgsmål gav næring til temaet for bogen, den åbne og den skjulte brug af runeskrift.

Øland, Gotland og Bornholm har hver deres skikke og deres egen runebrug, og de har alle en lang tradition. På Gotland strækker den sig fra romersk jernalder til efter reformationen.


Runer til mange tider
Runerne er brugt på forskellige tidspunkter, og man favoriserer forskellige genstande. Det viser forskellige tilgange til, hvordan runer kan og bør bruges, åbenlyst eller nogle gange diskret - for ikke at sige hemmeligt. Runefund - genstandene og lokaliteter - siger mere end blot det, selve indskrifterne udtrykker.

Formålet med forskningen er at sammenligne øernes sammenhænge og særheder ud fra et runeforskningsperspektiv, ved hjælp af runologi, arkæologi og nye metoder til analyse og dokumentation (f.eks 3D-scanning og analyse af udskæringsteknikken).

Det var udgangspunktet for forskningsprojektet ”Runbruk på Østersøøerne: Öland, Gotland og Bornholm”.


Runer i forskellige sammenhænge
I hvilke sammenhænge optræder runerne, fx på hvilken type gravpladser og i hvilke grave, hvis de findes i byer og på handelspladser eller i landlige omgivelser, alternativt i forskellige slags aflejringer eller måske på kirkemure og monumenter.

Brugen af runer til forskellige formål og i varierende miljøer er variabler, der også indikerer holdningen til at skrive og til runer.

Undersøgelsens fokus på Øland, Gotland og Bornholm handler også om om at se øerne som en egen konstellation. Øerne menes at have netværk og relationer, der virker i intervallerne af de større bevægelser og magtsfærerne som danskerne, svenskerne, det russiske netværk og senere Hanseforbundet.

Projektet omtales i en ny bog fra Riksantikvarieämbetet; den har titlen Det Öppna Och Det Fördolda. Runor i olika sociala miljöer från senvikingatid till efterreformatorisk tid.

Bornholm er omtalt i kapitlerne Lisbeth M. Imer: Runic writing on Bornholm og Carl Säves resa på Bornholm sommaren 1865 af Magnus Källström.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.