Oplevelsescentret NaturBornholm i Åkirkeby byder også i denne sæson på noget særligt, nemlig fire spændende særudstillinger.
Fra 1. april - 12. maj vises en udstilling om rav, som er fortælling om "Nordens guld". Udstillingen rummer bl.a. rav fra Juratiden.
Det er den tyske geolog og grafiker Hartwig K. Neuwald, der har samlet materialet til udstillingen, som har været vist flere steder i Tyskland.
13. maj og et par måneder frem vises en udstilling om kunsten at iagttage, og den afløses af en om det 11.000 hektar store naturområde på øen Wolin, Wolinski Nationalpark. Den vises frem til 30. september.
I hele oktober handler det om svampe, og der bliver mulighed for at komme med sin svampekurv og få indholdet vurderet.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.