Søndag eftermiddag er der mulighed for at høre Bornholms bedste jazzorkester, Burgundia Jazzband i Rasch´s Pakhus i Rønne.
Burgundia har eksisteret siden 1986 og spillet et utal af gange på Bornholms jazz-spillesteder - men også været på musikalske togter til andre dele af landet og udlandet.
Blandt de mange steder har været Copenhagen Jazz Festival, som for længst markeret sig som en af landets absolut vigtigste musikbegivenheder, og regnes for en af de mest velrenommerede jazzfestivaler i Europa.
Glad og swingendeBurgundia spiller glad, swingende jazz, som spænder lige fra gedigen, traditionel jazz over revivaljazz fra 1960'erne og til evergreens, både udenlandske og danske. Bandet har hentet inspiration fra Louis Armstrong, Eddie Condon, Chris Barber, Kenny Ball og Papa Bue.
Jazzbandet har indspillet flere plader, senest en CD i et professionelt studie i Gøteborg.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.