Bornholms Museum og Rønne Theater er gået sammen om et stort projekt, som skal beskrive Rønne Theaters historie 1823-2010.
Parterne har søgt Kulturhistorisk Råd under Bornholms Regionskommune om et tilskud på 72.000 kr. til dokumentation af og udfærdigelse af manuskriptet.
Ansøgningen omhandler en del af første fase ud af i alt fire faser i et projekt, der skal sikre historien om landets ældste fungerende provinsteater for eftertiden og formidles bredere ud.
Ud over ovennævnte manuskript består første fase af trykning og markedsføring af en bog på grundlag af manuskriptet. Første fase er budgetteret til i alt 372.000 kr., hvoraf udgifterne i forbindelse med manuskriptet altså udgør 72.000 kr.
Det foreløbige samlede budget for hele projektets første tre faser er på 624.000 kr., idet fase to og tre handler om henholdsvis udstillinger og tværgående samarbejde om rundvisninger.
Fase fire omhandler udarbejdelse af et egentligt forsknings- og udgivelsesprojekt om teatrets historie.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.