Den prisbelønnede latinamerikansk forfatter, Cecilia Samartin, kommer i den kommende uge til Bornholm og holder foredrag i Musikhuzet.
Den 49-årige forfatter fik et stort gennembrud i Norden med over 500.000 solgte eksemplarer af sin roman Senor Peregrino.
Cecilia Samartin er født i Cuba, men voksede op i Los Angeles i USA, fordi hendes forældre flygtede fra revolutionen. Hun debuterede som romanforfatter med Drømmehjerte i 2004, der høstede både anmelderroser og flere priser, og hendes bøger er solgt til oversættelse i en række europæiske lande.
Cecilia Samartin er uddannet psykolog fra UCLA og har arbejdet som socialarbejder blandt latinamerikanske immigranter i USA, inden hun blev forfatter.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.