SVANEKE – Søndag markerer Svanekegaarden kyndelmisse med en koncert om eftermiddagen.
De optrædende er Niels Jørgen Riis og Guido Paevatalu fra Det Kongelige Teater, og de bliver akkompagneret af Mogens Dam.
Der er tradition for at Svanekegaardens Kunst- & Kulturforening afholder en koncert i februar.
- Vi glæder os til at høre værker af Donizetti, Puccini, Verdi, Carl Nielsen, Evert Taube, Gershwin samt en lille overraskelse – og en bornholmsk sang bliver der nok også plads til, fortæller foreningens formand Vibeke Eskesen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.