Teaterforening sætter fokus på ensomhed
Illustrationsfoto

Teaterforening sætter fokus på ensomhed

AF BJARNE HANSEN / Mandag 4-2-19 - 07:37

RØNNE – Teaterforeningen Bornholm har valgt at sætte fokus på ældres ensomhed med et særligt tilbud om billige billetter.

Det er derfor, bestyrelsen har valgt forestillingen ”En som hed”, som opføres på Rønne Theater på lørdag, 9. februar kl. 16:00 på Rønne Theater.

Formanden for Teaterforeningen Bornholm, Kirsten Mortensen forklarer, at det har gjort indtryk, at ældreminister Thyra Frank har sat problemet med ensomhed blandt de ældre til debat.

- Det er klart et vigtigt sted at sætte ind. Ensomhed er ødelæggende for menneskets livskvalitet, og hvem ønsker ikke sin gamle mor eller far en god og værdig tilværelse.
Men hvorfor tage fat i en begrænset del af problemet omkring ensomhed i vores moderne tilværelse.
Man ser jo ensomhed over alt, blandt børn i skolen, unge på vej ud i livet og ganske almindelige voksne mennesker, siger Kirsten Mortensen.

Tabu skal brydes
Formanden fortæller, at teaterforeningen med forestillingen ”En som hed” har valgt at trække problemet op på scenen og få det endevendt i et forsøgt på at få brudt det tabu, der hersker over snakken.

Forestillingen er, som tidligere omtalt, et enmandscirkus om ensomme mennesker. Du møder fem forskellige portrætter og fysiske monologer, der behandler hver deres person. Nænsomt og med masser af humor dissekerer forestillingen ensomhed og ensomme mennesker.

Særligt tilbud
- Hvis du endnu ikke har billet til forestillingen, og ikke har lyst til at gå i teatret alene, så prøv at tage fat i en kollega, en nabo eller et familiemedlem og få en dejlig lørdag ud af det.

Hvis du køber din billet i denne uge, giver vi en fribillet til din ledsager. Altså ugens tilbud: To billetter for en billets pris, siger Kirsten Mortensen.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

UGENS MEST LÆSTE

DØDSFALD Fredag 26-12-25 - 08:37
Dødsfald
DØDSFALD Lørdag 27-12-25 - 14:08
Dødsfald
DØDSFALD Tirsdag 30-12-25 - 12:59
Dødsfald
DØDSFALD Søndag 28-12-25 - 10:44
Dødsfald
DØDSFALD Søndag 28-12-25 - 17:19
Dødsfald

Flere nyheder

PÅ FORSIDEN NU