HISTIRISK - Tidligere har jeg her omtalt en forholdsvis ny bog om runer på Øland,
Gotland og Bornholm. Et af emnerne er døbefonten fra Aakirkeby.

Lektor Marco Bianchi fra Uppsala universitet beskæftiger sig i bogen blandt andet med samspillet mellem skrift og billede på døbefonten.

Et samspil, som gør det muligt at undersøge, hvordan ristningens afsender henvendte sig til sin læser. Billede for billede kommenterer teksten den ornamentale fremstilling og skaber sammenhæng mellem felterne ved at samle dele af begivenhedsforløbet med ord som: siden, da og og.

Skrift og billede forholder sig til hinanden på en gensidigt berigende måde, der leder tankerne hen på moderne tegneserier, hvor historien præsenteres med både skrift og billede, skriver Bianchi.


Scener fra Kristi liv skildres i elleve ornamenterede felter, der indrammes af søjler og buer, mens runeindskriften, som er indgraveret i buerne og en af søjlerne, forklarer scenerne. Teksten kan man læse mange steder, men i bogen får vi lidt mere med, som de færreste måske lægger mærke til, når de står ved den.

Ristningen er Danmarks ældste, bevarede folkelige historie om Jesu liv, og næsten 25 procent af skrift- og billedkompositionen anvendes til at gøre jøderne ansvarlige for Jesu lidelse og død. For, som Bianchi gør opmærksom på med henvisning til Jonathan Adams (2013):

”Jøderne får alene hele skylden for korsfæstelsen. De beskyldes for at have bundet, pryglet og sågar naglet Jesus til korset. Der er ingen Pilatus og ingen romerske soldater på døbefonten i Aakirkeby.”


Den danske runolog Lisbeth Imer skriver om runeristning på Bornholm, hvor de tidligste indskrifter er et gevirstykke fra Sorte Muld og tre gyldne brakteater. Sorte Muld-objektet (blev fundet ved udgravninger af det store centrale sted i den nordøstlige del af Bornholm i 2002 og tolkes som en amulet eller en stormands symbol. Gevirstykket er bearbejdet, så det har tre sider, og runeindskriften er sat på to af siderne. Genstanden er knækket i den ene ende, så der mangler det, der formentlig er den midterste del af indskriften, hvorfor en fuldstændig fortolkning af indskriften ikke kan opnås. En del af en indskriftfindes i et personnavn i en af af indskrifterne fra Illerup Ådal og et nav findes en af Torsbjerg-indskrifterne, begge fra det 3. århundrede e.Kr.

Og der er mere spændende stof i bogen for den historisk interesserede.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.