RØNNE – Bornholms Regionskommune vil udvide brugen af digital genoptræning og tilbyde flere borgere fuldt digitale træningsforløb.
Baggrunden er en national aftale mellem regeringen, KL og Danske Regioner, som har som mål, at en tredjedel af kommunernes træningsforløb i 2028 overvejende skal være digitale.
Træning via app og skærmKommunen vil i løbet af 2026 udvide brugen af systemet ExorLive, så borgere kan følge træningsprogrammer hjemmefra via en app og have kontakt med terapeuter gennem videosamtaler.
OvervågesSamtidig kan terapeuterne løbende overvåge borgernes træning og justere programmerne efter behov.
Kommunen understreger, at borgere fortsat vil kunne få fysisk træning med terapeuter, hvis det vurderes nødvendigt.
Besparelse indregnetBornholms Regionskommune har samtidig allerede indregnet en besparelse på 420.000 kroner i Budget 2026 som følge af forventede effektiviseringer ved den udvidede digitale træning.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.