SVANEKE – Danmarks internationalt berømte bassist, Chris Minh Doky giver tirsdag den 10. april koncert i Svanekegaardens teatersal.
Chris Minh Dokys tone og lyd er affødt af den danske arv og sine mange år i New York, hvor han som teenager blev opdaget og sidenhen håndplukket af de største musiklegender.
Som solist er Chris Minh Doky i dag internationalt anerkendt som en af verdens førende og innovative bassister og har opnået Grammy nomineringer, Det Danske Ridderkors, platinplader mv.
Efterspørgslen på den kendte dansker gør, at det hører sig sjældenhederne til, at Chris Minh Doky optræder i Danmark.
Besøget på Svanekegaarden er et led i Chris Minh Dokys Danmarksturné, og han er aktuel med sit nye akustiske album Transparency, der følger op på det store kritikerroste album; New Nordic Jazz.
Repertoiret vil både være fra det nye album, men også byde på dugfriske versioner af de mest populære kompositioner fra bagkataloget.
Med sig har Chris Minh Doky to andre dygtige musikere; Peter Rosendal, piano, og Jonas Johansen, trommer.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.