SANDVIG - Wonderfestiwall vil i år markere festivalens 10 års jubilæum.
Der er derfor søgt om et kommunalt tilskud på 65.000 kr. til blandt andet visuelle aktiviteter i forbindelse med jubilæet.
Festivalen ønsker at invitere graffiti-grupperne Furious Styles og Letter Bender samt Signe Skovsen inklusiv netværk til at lave aktiviteter på årets festival. Alle tre kunstnergrupper har tidligere besøgt festivalen og udført kunstinstallationer med inputs fra publikum. Konkret søges tilskuddet til at dække udgifter til honorar og logi i forbindelse med kunstnernes besøg.
Derudover søges beløbet til indkøb af flere LED-lamper til at udsmykke festivalens nye arealer. Ifølge ansøger bruges lamperne til installationer i festivalområdets natur såsom i træer, klipper og søer, hvilket skaber nogle visuelle rum der hvor folk opholder sig. Ansøger fremhæver, at LED lamperne også vil blive stillet til rådighed for udlån til andre foreninger på øen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.