LEDER – Østersøen skal beskyttes, og udledningen af kvælstof skal ned. Men grøn omstilling kræver også, at de mennesker og virksomheder, der rammes af nye krav, får en rimelig mulighed for at omstille sig.
Det ser ikke ud til at være sket på Bornholm.
Folketingsmedlem Lea Wermelin (S), der selv stemte for gødskningsloven, erkender, at de bornholmske landmænd alt for sent fik besked om indsatsbehovet. Dermed har de heller ikke haft mulighed for at søge den støtte, der skulle hjælpe med omstillingen.
Det er ikke rimeligt.
Når staten stiller nye miljøkrav, må staten også sørge for ordentlige rammer for at opfylde dem. Landmænd skal ikke stilles dårligere, fordi myndighedernes besked kommer for sent.
Ministeren har ifølge Wermelin lovet at se på Bornholms situation, når det endelige indsatsbehov er kendt.
Det løfte skal følges op af handling.
Østersøen skal beskyttes. Men de bornholmske landmænd skal have en fair chance for at være med.
Bjarne HansenChefredaktør
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.